MED OMBORD

FOR TIL AGTER

Ombord på Skonnerten Johanne er det som at skibet var dit eget.

Her er ingen områder, som kun er for besætningen. Besætningen færdes, spiser og arbejder sammen med skibets passagerer.

Det betyder også, at I kan færdes frit ombord, såfremt i følger sikkerhedsanvisningerne.

Ombord på skonnerten er der højt til himlen og kort vej til oplevelserne.

PRAKTISK INFORMATION OM OPHOLDET

SIKKERHED OMBORD

Skonnerten Johanne er underlagt Søfartsstyrelsen, som ved et årligt syn sikrer at skonnerten er søfartsdygtig, og at sikkerheden er forsvarlig jf. gældende retningslinjer.

Skonnerten Johanne er godkendt til 23 passagerer på dagssejladser. På togter med overnatning er skibet godkendt til 12 gæster. Er arrangementet langs kaj er der ikke nogen begrænsninger på antal.

Alle besætningsmedlemmer er certificeret.

Alle passagerer vil modtage en sikkerhedsinstruks inden afgang.

Der er ingen krav om sejlererfaring, og vi sikrer en grundig vejledning og instruktion i forhold til ophold på skibet. Hvis du har spørgsmål til sikkerheden ombord, så se spørgsmål og svar her. Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, så er du naturligvis også velkommen til at kontakte os.

SKONNERTENS FACILITETER

Skonnerten er en ældre dame hvor traditioner og moderne faciliteter mødes. Skibet er indrettet med tre dobbeltkahytter, en tremandskahyt, et enkeltmandskammer, en salon med ekstra køjer, en kabys og to toiletter samt bruser.

I kahytterne er der en køje til hver passager, en hovedpude, en dyne, et håndklæde og et friskt sæt sengelinned. Det er i salonen at passagererne kan samles på skibsbænkene ved spisebordet og nyde et måltid mad. I er også meget velkommen til at spille et spil i hinandens selskab, se en film eller afspille musik. I kabyssen er der et køleskab, en fryser og et gaskomfur, så vores måltider kan forberedes uden besvær.

I har naturligvis adgang til to toiletter og et bad. Vi anbefaler dog alle at tage bad i havn, da vores vandkapacitet ombord er begrænset.

Vi har moderne navigation og sikkerhedsudstyr ombord jf. Søfartsstyrelsens regler.

MAD OG DRIKKE

Er vi på togt forbereder passagerer og besætningen måltiderne i fællesskab. Menuen udarbejdes forud for turen, så vi kan tage hensyn til allergener.

Lejer du hele skibet til dit arrangement så aftaler vi sammen hvad forplejningen skal være. Vi har mange dygtige samarbejdspartnere.

Ombord er også et bredt sortiment af øl, vin og sodavand, som kan købes efter behov. Øl, vin og sodavand må ikke medbringes hjemmefra. Vi byder på kaffe og the ad libitum.