Mærk friheden

Oplev Skonnerten Johanne

Mærk friheden ombord på Skonnerten Johanne – én af Danmarks ældste.

Skonnerten har haft vind i sejlene siden 1895 og er klar til endnu en sæson, hvor kursen er sat mod skønne oplevelser i vores vidunderlige danske farvande. Vi lægger til på de danske sydhavsøer, tager på eventyr i det sydfynske og oplever havsejlads på turen mod Limfjorden. Du kan komme med på togt, kapsejlads eller på en-dags-ture eller vi kan i samarbejde lave din helt egen drømmeoplevelse.

Vælg din næste oplevelse

Dagstur

En dagstur ombord på Skonnerten Johanne er et hverdagseventyr du ikke glemmer.

På disse sejladser kan du nyde udsigten til vores enestående kystlinje spise en let frokost og nyde lidt at drikke.

En dagstur ombord på skonnerten kræver ikke sejlererfaring. Har du lyst, er du mere end velkommen til at deltage med at sætte sejl eller styre skibet.

Dagsturene er en unik oplevelse for hele familien.

Togt

Sejl med Skonnerten Johanne på togt.

En oplevelse ud over det sædvanlige. Mærk magien ved stilheden til søs, udforsk vores skønne danske kulturhistorie og fantastiske natur.

Vi nyder øjeblikket og det er ikke utænkeligt, at I vil kunne opleve marsvin lege i bølgen blå eller en pludselig trang til et havdyp.

Togterne er velegnet for personer i alle aldre – unge som ældre.

Kapsejlads

Tag med Skonnerten Johanne til kapsejlads!

Skonnerten deltager hvert år i kapsejladserne Fyn Rundt og Limfjorden Rundt.

Under disse sejladser bliver du en del af besætningen.

Du deltager, under kyndig vejledning, med at sætte sejl, styre skibet og trimme sejlene.

Der er mulighed for at opleve vind i håret, havets brusen og at være lige midt i kampens hede.

Deltagelse i kapsejladserne kræver ikke sejlererfaring.

Lej skibet

Skonnerten Johanne danner de perfekte rammer for ethvert arrangement!

Giv dine medarbejdere mulighed for at blive inspireret af fortidens søfolk, og lad dem styrke deres sammenhold via teambuilding eller en ekstraordinær personaletur.

Invitér venner og familie til en intim sammenkomst, når livets glæder skal fejres eller tag flere generationer afsted med et flydende sommerhus.

Skonnerten kan rumme det hele. Valget er dit.

EN HELT UNIK OPLEVELSE

Den unikke oplevelse ombord på Skonnerten Johanne starter fra første øjekast. Med sine hvide sejl og de gamle men solide planker bærer Johanne på en historie, som fortjener at blive genfortalt.

Ombord på skonnerten har du rig mulighed for at mærke havets beroligende effekt, lytte til Johannes historie og lære nye mennesker at kende.

Vores dagsture, togter og kapsejladser tilrettelægges efter vind og vejr. Du vil derfor altid opleve en fantastisk natur, og hver eneste sejlads byder på en ny oplevelse.

Aktiviteter

Ombord på Skonnerten Johanne kan du nyde solens stråler på dækket, gå til køjs for at læse en god bog eller være sammen med skibets øvrige passagerer.

I skonnertens salon er der god plads til at man kan lære hinanden bedre at kende, spille et spil eller se en film sammen.

Ombord er der også en kabys, hvor besætningen og passagerer kan forberede måltider i fællesskab.

Gæstens ord

“Vi var med på Johanne til Fyn Rundt i 2022. En skøn uge med gode sejladser med fart på, godt sammenhold og en masse hyggelige stunder f.eks. grillaften på dækket. Veronica og besætningen var super gode til at lære fra sig og udfordre os.”

Astrid

“Jeg har altid haft en forkærlighed for Skonnerten Johanne. Så da jeg så, at jeg kunne tage min søn med ud på en tre-timers dagstur, så var jeg slet ikke i tvivl om at det skulle vi! Turen var så hyggelig, og den levede op til alle forventninger.”

Lea

“Rigtig god fisketur, god mad og vi havde også fantastisk vejr!”

Christian

Følg os på Instagram